Mørklægning til projektor: gardiner, rullegardiner og lyslæk

En projektor laver ikke sort. Når billedet skal vise noget mørkt, sender projektoren simpelthen mindre lys ud mod væggen eller lærredet. Det sorte, du ser, er derfor i virkeligheden den farve, væggen har, når der kun falder lidt lys på den. Kommer der samtidig lys ind udefra, lægger det sig oven på hele billedet. De mørke dele bliver grå, farverne bliver blegere, og detaljerne i en mørk filmscene forsvinder.

Det er den samme grund til, at en projektor virker helt anderledes om aftenen end en solrig eftermiddag. Selve projektoren er ikke ændret, men rummet er. Derfor handler mørklægning ikke om at gøre rummet pænt. Den handler om at bevare det, projektoren allerede kan. Et mørkere rum giver ofte en større forbedring end en mere lysstærk projektor.

Hvis du vil forstå, hvordan tallene hænger sammen, så læs guiden til kontrast og sorte farver i projektor. Den forklarer, hvorfor det oplyste kontrasttal på et datablad kun gælder i et mørkt rum, og hvorfor det ikke kan bruges til at sammenligne to projektorer i en stue med dagslys.

Der findes ikke ét rigtigt svar, for det afhænger af, hvad du ser. En fodboldkamp eller et børneprogram kan fint ses med lidt lys i rummet, mens en mørk film, hvor halvdelen af billedet er skygge, kræver et rum, hvor du knap kan se din egen hånd. Tænk i trin. Først kommer rummet med almindeligt dagslys, så rummet med dæmpet lys, og til sidst rummet, hvor kun billedet lyser.

Husk også, at øjet vænner sig til mørket. Efter et par minutter virker rummet mørkere, end det gjorde, da du slukkede lyset, og så opdager du pludselig små lysstriber ved vinduet, som du ikke lagde mærke til før. Test derfor altid mørklægningen med et mørkt billede, og lad øjnene vænne sig til det, før du bedømmer resultatet.

Er rummet meget lyst i dagtimerne, kan du læse mere om, hvad du kan gøre, i guiden til projektor i dagslys. Her er mørklægning kun en del af løsningen, for en lysstærk projektor og et lærred med den rigtige overflade hjælper også. Til gengæld er mørklægning den billigste forbedring, du kan lave, og den virker uanset hvilken projektor du har.

Mørklægningsgardiner er det, de fleste vælger først. Stoffet er vævet tæt, og ofte er der et ekstra lag på bagsiden, som stopper lyset. Gardinerne hænger fra en skinne eller stang over vinduet og kan trækkes til siden, så rummet føles normalt i dagtimerne. De er også de nemmeste at kombinere med et almindeligt indrettet rum, fordi de fylder meget lidt, når de er trukket fra.

Den store fordel er, at gardinerne kan være bredere end vinduet. Hænger de med god overlap til siderne og helt ned til gulvet eller vindueskarmen, bliver lyslækket lille. Det er det, der adskiller et gardin fra en rullegardin, som kun dækker selve ruden. Samtidig er et gardin blødt og dæmper en smule af lyden i rummet, hvilket også er en lille bonus, når du ser film.

Ulempen er, at der næsten altid er en lysspalte et sted. Det kan være mellem stoffet og loftet, hvis stangen hænger lavt, eller ved siden af, hvis gardinet er for smalt. Overvej en stang, der hænger højt og går et stykke ud over vinduet på begge sider. Og husk at gardinstangen ikke altid følger med. Er den et særskilt køb, skal den med i regnestykket. De gardiner, der er vist øverst i denne guide, leveres med kroge, men uden stang.

Et rullegardin sidder inde i eller lige foran selve vinduet. Det rulles ned ved hjælp af en snor eller en kæde og samler sig i en lille rulle foroven, når det er oppe. Det passer til steder, hvor der ikke er plads til tykke gardiner, for eksempel i et soveværelse med skråvæg, i et køkken eller ved et lille vindue ved siden af en dør.

Rullegardinets svaghed er kanterne. Stoffet er som regel lidt smallere end beslagene, og ved siden af stoffet er der en lille spalte, hvor lys kan slippe ind. Er rullegardinet monteret inde i selve vinduesnichen, mellem karm og rude, bliver spalterne som regel mindre, end hvis det sidder på væggen uden for. Også i bunden kan der være en smal sprække, hvis rullegardinet ikke slutter helt ned mod karmen.

Læs produktbeskrivelsen grundigt. Mange rullegardiner, der sælges som mørklægning, blokerer kun delvist for lyset, og det gælder også det, der er vist her. Det er fint til et rum, hvor du vil have lidt mere ro, men ikke til en mørk filmaften i fuld sol. Vil du have et helt tæt resultat, kan du kombinere rullegardinet med et almindeligt gardin uden på. Så tager rullegardinet det meste af lyset, og gardinet lukker spalterne ved siderne.

Plissé er et foldet stof, der trækkes op og ned i en skinne, og zebragardinet har skiftevis tæt og åbent stof, så du kan stille lyset i trin. Begge dele er rigtig gode til at tage blænding, give privatliv og dæmpe en stærk eftermiddagssol. De er også pæne i et moderne rum, og de fylder næsten ingenting.

Men de er sjældent bygget til at stoppe alt lys. Det er helt ærligt formuleret i butikkens egen beskrivelse af plisségardinet her i guiden: Stoffet er ikke gennemsigtigt, men heller ikke helt mørklæggende. Brug dem derfor som første lag i et rum, hvor du vil kunne se ud, men tage kanten af lyset, eller som supplement til et mørklægningsgardin. Er målet en rigtig biograf, er de ikke det rette valg alene.

Når gardinet hænger, begynder det rigtige arbejde. Lyslækket sidder næsten altid de samme steder, og det er værd at gå dem igennem én for én. Luk gardinerne på en lys tid af dagen, sluk lyset inde, og gå langsomt rundt i rummet med øjnene på vinduet.

• Siderne: Hæng gardiner bredere end vinduet, så de overlapper karmen. Ved et rullegardin kan du sætte et gardin uden på.
• Toppen: Hæng stangen så højt som muligt. Det er toppen, der oftest lækker lys, og en gardinkappe eller en lille liste foran skinnen kan skjule den sidste spalte.
• Bunden: Lad gardinet nå ned til gulvet eller helt ned over karmen. Ved et rullegardin kan en tung bundliste hjælpe, så stoffet ligger fladt.
• Sprækkerne mellem gardiner: Når to gardiner mødes midt i vinduet, kan der være en lysstribe. En klemme eller en lille magnet kan lukke den.
• Andre lyskilder: Standby-lamper, lys fra gangen under døren og skærme på elektronik tæller også, især i et rigtig mørkt rum.

Mange glemmer, at lyset også kan komme ind via en dør med glas eller et ovenlysvindue. Dem kan du dække med de samme løsninger, og i en lejlighed kan du læse mere om, hvordan du løser det uden at bore huller, i guiden til projektor i lejlighed og lejebolig.

Mål vinduet, før du bestiller, og mål to gange. Mål først selve glasset eller åbningen, hvor et rullegardin skal sidde. Mål derefter, hvor bredt gardinet skal hænge, hvis du vælger gardiner. Et gardin skal være bredere end vinduet, så der er plads til folderne, og det skal være højt nok til at nå fra stangen og ned. Tjek altid de mål, produktet selv oplyser. Står der for eksempel, at stoffet er smallere end det samlede produkt, så tæl forskellen med, ellers kan der blive en synlig spalte ved siden af.

Til rullegardiner er der som regel to måder at montere på. Den ene bruger skruer i væg eller ramme. Den anden bruger klembeslag, som holdes fast uden at bore. Klembeslag kræver, at vinduesrammens falsetykkelse passer til beslaget, så læs oplysningen om tykkelsen i produktets tekniske data, før du køber. Til leje er klembeslag ofte den bedste løsning, fordi du slipper for huller.

Hæng stangen eller skinnen op med de rigtige rawlplugs til underlaget. Gardiner med mørklægningsfoer er tungere end almindeligt stof, og en svag stang kan bøje. Fordel vægten på tre beslag, hvis stangen er lang.

Et mørkt stof på indersiden af vinduet giver ikke bare mørkt i rummet. Det stopper også, at lyset fra projektoren kaster tilbage fra gardinet og tilbage på lærredet. Et lyst gardin ved siden af billedet reflekterer lys fra billedet ud i rummet og tilbage på væggen, så billedet mister kontrast. Et sort eller mørkegråt gardin gør det modsatte og lader billedet stå skarpt.

Det samme gælder væggene. Er hele rummet lyst, kaster det lys frem og tilbage mellem vægge, loft og gulv. Du behøver ikke male alt sort, men en mørkere væg bag og ved siden af billedet gør en synlig forskel. Hvis du overvejer det, så læs guiden til maling af væg til projektor først, så du ikke ender med en farve, der skaber nye problemer.

Husk også loftet og gulvet. Et lyst loft lige over projektoren sender lys tilbage ned i rummet. Et mørkt gulvtæppe foran lærredet tager en del af refleksen. Det er småting, men de lægger sig sammen.

Mange tror, at et gråt billede kan løses med en kraftigere projektor. Det hjælper, for flere lumen gør billedet lysere i forhold til lyset i rummet. Men lyset udefra er der stadig, og det løfter fortsat de mørke dele af billedet.

Mørklægning fjerner selve problemet. Kommer der ikke lys ind fra vinduet, kan de mørke dele af billedet blive mørke, uden at projektoren skal gøre mere. Det betyder, at en mere almindelig projektor kan give et godt resultat. Læs i guiden til hvor mange lumen projektoren skal have, hvordan du vælger lysstyrke, og hvornår det giver mening at købe flere lumen i stedet for gardiner. Er rummet fuldstændig mørklagt, er der sjældent grund til at betale for de allerkraftigste modeller.

Rullegardiner og plissé har ofte en snor eller en kæde, der hænger frit ned. Producenterne skriver selv, at ledningerne skal holdes uden for små børns rækkevidde, fordi de kan vikle sig om et barns hals. Montér derfor snoren så højt, at et barn ikke kan nå den, og brug den klemme eller det beslag, der følger med, til at samle snoren op. Rullegardinet her i guiden har en kædekobling med snoreklemme, og det er netop den slags beslag, du skal bruge, hvis der er børn i huset.

Det gælder også, hvis rummet bruges til filmaften med børn. De sidder gerne tæt på væggen, og gardiner med lange snore er en nem ting at rode med. Vælg gardiner uden snor, hvis du er i tvivl, eller bind snoren op i en krog. Det tager ti sekunder og fjerner en unødvendig risiko.

Du behøver ikke et lysmåler for at teste. Vent til en lys tid på dagen, luk gardinerne og sluk alle lamper. Sæt projektoren til at vise et helt sort billede eller en mørk filmscene, og stil dig bag publikum. Spørg dig selv, om væggen ved siden af billedet virker lysere end resten af rummet, og om du kan se konturerne af møbler uden at kigge efter. Hvis ja, er der stadig lys i rummet.

Gå derefter rundt langs vinduet og kig efter striber. Et lille lysglimt ved kanten ser mindre ud, end det er, fordi det står mod et mørkt rum. Det er netop det, der trækker øjet og bryder oplevelsen. Gentag testen på forskellige tidspunkter, for solen står forskelligt, og et vindue mod syd opfører sig ikke som et mod nord.

Notér, hvad der lækker, og ret ét punkt ad gangen. Tag også et billede af spalterne, så du kan se forskellen bagefter. Det er den hurtigste måde at finde ud af, om en ekstra forbedring var pengene værd.

Er rummet en stue eller et soveværelse med et almindeligt vindue, er mørklægningsgardiner med god bredde det sikreste valg. Er der ikke plads til gardiner, eller skal det være pænt og enkelt, så vælg et rullegardin og suppler med et tyndt gardin, hvis kanterne lækker. Vil du kun tage kanten af solen og beholde udsigten, passer plissé eller zebra bedre. Og bor du til leje, så kig efter modeller med klembeslag, så du ikke skal bore.

Uanset hvad du vælger, så start med at måle og med at teste lyslækket, før du køber mere. Ofte er det ét lille punkt, der gør forskellen mellem et gråt billede og et billede, du har lyst til at se hele aftenen. Vælg efter rummet og efter, hvor mørkt du har brug for, at det bliver.