Maling af væg til projektor

Ja, til en vis grad. En hvid eller lys væg, der er mat og plan, kan give et fint billede, især i et mørkt rum. Mange starter med at kaste billedet på en væg og opdager, at det er godt nok. Det er billigt, og det kræver ingen montering.

Men en væg er sjældent lavet til formålet. Den har ujævnheder, tapet, strukturer eller en farve, der ikke er neutral. Alt det ses i billedet. En lys væg med lidt gult i farven giver gule hvide flader. En væg med struktur giver skygger, der minder om kornethed. Og vinduer, lamper og bogreoler på væggen forstyrrer billedet.

Derfor kan det betale sig at male en flade, hvis du vil bruge væggen fast. Det giver dig kontrol over farve og glans, og du kan gøre fladen lige så stor, som du vil. Du skal bare gøre arbejdet ordentligt. En væg, der er malet dårligt, ser værre ud end en uberørt væg. Læs også, hvad lærredet gør, i guiden til gråt eller hvidt projektorlærred, så du kan vælge fornuftigt.

Hvid er det sikre valg. Den giver de lyseste hvide, og du får farver, der ligner dem, filmen er lavet til. Vælg en ren, neutral hvid uden gul eller blå undertone. Hold prøverne op mod hinanden i butikken, for nogle af dem, der kaldes hvide, trækker mod varm eller kold.

Lys grå er den anden mulighed. En grå flade gør de mørke partier af billedet mørkere, fordi den reflekterer mindre af det lys, der falder på den fra rummet. Det giver bedre kontrast i et rum, hvor der ikke er helt mørkt. Prisen er, at billedet bliver svagere. Du skal altså have en projektor, der har lys nok. Se i guiden til kontrast i projektor, hvordan kontrast og lys hænger sammen.

Undgå farvede vægge. En blå væg giver blå hvide, og en rød væg ændrer alle farver. Det er ikke noget, du bare kan rette på i indstillingerne, for farven forskubber hele billedet. Prøv en lille flade først, og se, hvordan den ser ud i projektorlys, før du maler hele væggen.

Glans er det, der afgør, om væggen spejler eller spreder lyset. Du vil have, at lyset spredes jævnt, så billedet ser ens ud, uanset hvor du sidder. Det kræver en helmat flade. Vælg en maling med den laveste glans, du kan finde. I Danmark findes malinger i flere glansgrader, og de helmatte hedder ofte glans 5 eller derunder.

En blank maling giver et såkaldt hotspot. Det er en lys plet midt i billedet, hvor projektorens lys spejler tilbage mod dig. Resten af billedet ser mørkere ud. Det ses især, hvis du sidder lige i projektorens retning. Et blankt lærred og en blank væg opfører sig ens på det punkt.

Vær også opmærksom på, at nogle malinger får en let glans, når de tørrer i mange lag. Prøv først og se på fladen fra siden, mens projektoren kører. Ser du et spejlbillede af lyset, er fladen for blank. Specielle projektormalinger findes, men de er dyre, og du kan komme langt med en god, helmat vægmaling.

Det er forberedelsen, der giver et pænt billede. En malet flade viser alt, hvad der er under den. Så brug tid på at gøre væggen plan.

1. Fjern billeder, kroge og stikdåser, der ikke skal blive, og luk huller med spartelmasse.
2. Spartl hele fladen, hvis væggen har struktur, tapet eller små buler. Slib den glat, når den er tør.
3. Støvsug og tør af, så der ikke er støv i malingen.
4. Grunding sikrer, at farven sidder ens, og at pletter ikke slår igennem.
5. Mal to lag med en fin rulle uden for meget struktur. Lad hvert lag tørre helt.

Hold en lampe skråt ind mod væggen. Så kan du se ujævnheder, som du ikke ser i almindeligt lys. Er der en bule, der kaster skygge, vil den også gøre det i billedet. Mal en flade, der er lidt større end billedet, så kanterne ikke ender midt i lyset.

Mål, hvor stort billedet bliver fra den afstand, projektoren står. Det afhænger af projektorens kastelængde og zoom. Læs i guiden til kastelængde og afstand, hvordan du regner det ud. Når du kender billedets bredde, kan du finde højden: Et 16:9-billede er 9/16 så højt som bredt. Er billedet 240 cm bredt, er det cirka 135 cm højt.

Mal fladen lidt større end billedet, så du har et par centimeters margin hver vej. Det giver dig plads til at justere projektoren, uden at billedet falder uden for den malede flade. Har du en projektor med optisk zoom, kan du ændre størrelsen en smule. Har du ikke, skal fladen passe nøjagtigt.

Vælg også en højde, der fungerer, når du sidder. Billedets nederste kant skal ligge højt nok til, at man kan se den fra sofaen, og billedets midte bør være lidt over øjenhøjde. Mal en prøve med malertape først, og se, om det føles rigtigt.

Et godt trick er at male eller tape en sort kant rundt om fladen. Den får billedet til at stå skarpt, fordi kanten er mørk og ikke lyser op, når der er lys i rummet. Det ligner et rigtigt lærred. Kanten kan være fem til ti centimeter bred. Du kan bruge mat, sort maling eller velour-tape, som ikke reflekterer.

Kanten hjælper også, hvis billedet ikke fylder helt. Så er det ikke tydeligt, at der er en kant, der mangler. Mange projektorer har et billedformat, der ikke passer helt til fladen. Her kan en sort ramme skjule det.

Mal kanten, før du maler fladen, eller brug maletape til at afgrænse. Hold linjerne lige. En skæv ramme ses, og den ødelægger intrykket. Brug vaterpas og et målebånd, og mål to gange, før du maler.

Mal en prøveflade på en plade eller et stykke af væggen, og lad den tørre. Stil projektoren op, og vis et billede med hvid baggrund og et med mørke flader. Se på fladen fra sofaen og fra siden. Ligner den hvide en ren hvid? Er der lys, der blænder dig, når du flytter dig? Er sorte flader ensartede, eller bliver der pletter?

Prøv også med en film, du kender, og en med meget mørke scener. Mørke scener afslører en flade, der ikke er ens, og en væg med strukturer. Vis også tekst, fx undertekster, og se, om bogstaverne er skarpe.

En prøve kan spare dig mange timers arbejde. Det er meget nemmere at male en lille plade om end hele væggen og så finde ud af, at farven trækker mod grønt. Brug den samme rulle og samme antal lag, som du vil bruge på den endelige flade, så prøven afspejler resultatet.

Væggen er kun en del af opskriften. Lyset, der rammer en lys loft eller væg, spreder sig i hele rummet og gør de mørke partier af billedet grå. Er rummet malet i lyse farver, skal du have flere lumen eller et mørkere rum. Mørke vægge og loft hjælper, og det er derfor biografer er mørkt malede.

Du behøver ikke male hele rummet sort, og lyset fra vinduet kan du tage med mørklægning med gardiner og rullegardiner. Men en mørk væg ved siden af billedet og et mørkt loft over det kan gøre en forskel. Det kan være nok at male loftet i en mørk gråtone og beholde de øvrige vægge lyse. Se også, hvordan lys fra vinduer påvirker billedet, i guiden til projektor i dagslys.

Tænk også på gulvet og møblerne. Et lyst gulv og en lys sofa kaster lys tilbage. Et tæppe eller et mørkt betræk kan reducere det. Det er små justeringer, men tilsammen giver de et billede, der virker dybere.

Et lærred er bedre, når væggen ikke kan gøres plan, når du vil have et større billede, end væggen giver plads til, eller når du bor til leje og ikke må male. Et lærred kan rulles op og tages med. En væg kan ikke.

Et lærred med et særligt materiale kan også give et lysere eller mere kontrastrigt billede end en malet flade. Et gråt lærred gør sorte flader mørkere i et lyst rum. Et lærred med høj gain reflekterer mere lys tilbage mod seeren. Begge dele kan du ikke få med en almindelig hvid maling.

Til gengæld koster et lærred penge og kræver montering. Vil du have et lærred, der ruller ned fra loftet, så se i guiden til projektorlærred: tre typer og hvad de koster. Vil du holde det simpelt, er en malet væg et godt sted at starte. Du kan altid hænge et lærred op senere.