Projektor i dagslys: få et billede, der kan ses

En projektor laver ikke et billede ved at lyse på en sort flade. Den lægger lys oveni det lys, der allerede falder på væggen eller lærredet. Er rummet mørkt, er det kun projektorens lys, du ser. Er rummet lyst, ligger dagslyset som et slør over hele billedet.

Det er de mørke områder, der lider mest. En sort bil i en natscene bliver til en grå bil, fordi væggen i forvejen er oplyst af vinduet. Farverne ser også blegere ud, og man kan hurtigt miste detaljer i skyggerne.

Et fladskærms-tv har ikke samme problem. Skærmen lyser selv, og den kan lave sort ved at slukke for lyset i billedpunktet. Projektoren kan ikke slukke for lyset, der kommer udefra. Derfor er målet ikke at slå dagslyset ud. Målet er at give billedet et så stort forspring, at øjet stadig kan se forskel på lyst og mørkt.

Der er tre håndtag. Du kan gøre projektoren lysere, du kan gøre rummet mørkere, og du kan vælge en flade, der kaster mere af projektorens lys tilbage til dig end af rummets lys. Brug alle tre, hvis du har en lys stue og vil se film om dagen.

Lumen er et mål for, hvor meget lys projektoren sender ud. Epson skriver i sin egen købsguide, at 1.500 til 2.500 lumen er nok til et mørkt biografrum, mens en stue med noget lys kræver 2.500 til 3.500. Over 3.500 lumen anbefaler de til lyse rum og udendørs.

Det er en god tommelfingerregel, men tallene er et minimum. Står solen ind ad et sydvendt vindue, hjælper det at lægge ekstra lys på. Vil du have et billede, der virker rigtigt og ikke bare kan skimtes, så sigt højt.

Billedets størrelse spiller ind

Projektorens lys fordeler sig over hele billedet. Gør du billedet dobbelt så bredt og dobbelt så højt, falder lysstyrken pr. kvadratmeter til en fjerdedel. Et mindre billede er derfor lysere end et stort billede fra samme projektor. Har du et lyst rum, så vælg ikke den største størrelse, bare fordi lærredet kan klare det.

Tallet på æsken er ikke hele sandheden

Producenterne måler lumen på forskellige måder, og nogle projektorer er kun så lyse i en tilstand, hvor farverne ikke ser pæne ud. Se efter, om tallet er målt efter ISO 21118 eller ANSI. Epson oplyser for eksempel, at deres tal på EH-TW840 er målt efter ISO 21118 og gælder både for hvidt lys og for farver. Det siger noget om, hvor meget lys der er tilbage, når billedet har rigtige farver. I sparetilstand falder lyset. Epson EH-TW840 giver 2.200 lumen i sparetilstand, så regn med fuld styrke, når der er lys i rummet.

Vil du forstå forskellen på ANSI-lumen, ISO-lumen og opløsning, så læs vores guide om hvor mange lumen projektoren skal have.

Du behøver ikke et mørkelagt rum. Små ting gør en stor forskel, og de koster næsten ingenting.

• Gardiner eller et rullegardin. Et tæt gardin foran det vindue, der står tættest på billedet, tager den værste del af lyset. Har du ikke mulighed for tykke gardiner, så hjælper et lag mørk folie eller et mørklægningsgardin på stangen.
• Sluk de lamper, der peger mod væggen. Taglys, spots og en standerlampe ved siden af lærredet vasker billedet ud. Brug i stedet en lille lampe bag dig, der giver blødt lys i siden.
• Mørke flader omkring billedet. En lys væg og et lyst loft kaster projektorens eget lys tilbage i rummet. Det gør hele rummet lysere og billedet fladere. Er væggene mørke, bliver sort bedre sort.
• Vend ryggen til vinduet. Sid, så vinduerne er bag dig eller ved siden af, og lad billedet stå på den væg, der ligger overfor dem. Så rammer dagslyset ikke direkte det sted, du kigger på.

Billedet bliver også pænere, hvis du ser indholdet, der passer til forholdene. En fodboldkamp på en grøn bane tåler dagslys bedre end en mørk krimi. Gem de mørke film til aften.

Mange tænker kun på projektoren, men fladen, billedet lander på, har lige så stor betydning i en lys stue. Et almindeligt hvidt lærred spreder lyset jævnt til alle sider, også det lys, der kommer ind fra vinduet.

Der findes lærreder, der er lavet til lyse rum. De hedder ofte ALR eller kontrastlærreder. De har en overflade, der sender projektorens lys frem mod dig og kaster lys fra siderne og loftet væk. De gør sorte felter mørkere, men de virker bedst, når projektoren står i en bestemt højde og vinkel. Læs om de forskellige typer i guiden til grå og hvide lærreder, før du vælger.

En almindelig væg kan bruges, hvis den er glat og hvid eller lysegrå. Teksturer og striber kan ses på billedet, og en væg med glans giver genskin. Der findes også projektormaling til væggen, men et færdigt lærred er nemmere at få til at se rigtigt ud.

Husk også, at lærredets størrelse og afstanden til projektoren hænger sammen. Se vores guide til lærred, størrelse og afstand, hvis du er i tvivl om, hvor stort et billede dit rum kan rumme.

Lyskilden afgør, hvor lyst billedet bliver, og hvor længe det holder. På siden her står en projektor med lampe, en med lampe og lavere opløsning, en med laser og en med to lasere.

Epson EH-TW840 og Epson EB-W53 bruger lampe. Lamper bliver svagere med tiden, og de skal skiftes. Til gengæld er de ofte billigere at købe. Optoma UHZ66 bruger laser, som Optoma oplyser til 30.000 timer. Optoma UHZ68LV har to lasere og giver 5.000 ISO-lumen, men den vejer 9,2 kg og er den dyreste af de fire.

Lasere falder langsommere i lysstyrke og er klar med det samme, når du tænder. Det er en fordel, hvis projektoren skal bruges hver dag. Vil du læse mere om forskellen, har vi en guide til lampe, LED eller laser.

Hvad hver af de fire er god til

• Epson EH-TW840: Full HD og 4.000 lumen. Fornuftig til en stue, hvor der kommer lys ind, og hvor du mest ser film og tv.
• Epson EB-W53: 4.000 lumen, men WXGA med 1.280 x 800 billedpunkter. Egnet til tekst og præsentationer, mindre egnet til film i høj kvalitet.
• Optoma UHZ66: 4K og 4.000 lumen med laser. Den giver skarpe detaljer og holder længe.
• Optoma UHZ68LV: 4K og 5.000 ISO-lumen. Til det rum, hvor der aldrig bliver mørkt.

Start med at finde den væg, der får mindst lys. Det er sjældent væggen med vinduet. Stil projektoren på sin plads, og tænd for den midt på dagen, så du ser det værste tilfælde. Er billedet for svagt, så sæt billedet mindre eller luk et gardin.

Vælg derefter en billedtilstand, der passer. De fleste projektorer har en tilstand til lyse rum, som giver mere lys og lidt grønlige farver. Den er god i den lyse del af dagen, selv om farverne ikke er helt rigtige. Skift til en filmtilstand, når mørket falder på.

Kan du få rummet mørkere, er det den billigste forbedring. Se guiden til mørklægning til projektor, før du overvejer en kraftigere model.

Til sidst: Lad være med at forvente et billede som i biografen midt på dagen. Brug projektoren til det, den er god til i dagslys, nemlig sport, tv, spil og film, hvor de lyse scener fylder mest. Står du og mangler en projektor til både dag og aften, så se også vores side med projektorer og lærreder til stuen. Når alt kommer til alt, er den bedste løsning ofte en rigtig lys projektor og et gardin, du kan trække for.

Et sidste tip: Vask linsen af og til, og hold ventilationen fri. Støv på linsen tager lys fra billedet, og det kan du ikke undvære, når der i forvejen er konkurrence fra vinduerne.