Billedformat: 16:9, 16:10 og bredformat

Billedformat, også kaldet aspect ratio, er forholdet mellem billedets bredde og højde. Et billede i 16:9 er seksten enheder bredt for hver ni enheder højt. Delt ud er det 1,78 gange så bredt som højt. Et billede i 4:3 er 1,33 gange så bredt som højt og er altså mere kvadratisk.

Formatet er ikke det samme som opløsningen. Opløsningen er antallet af pixels, fx 3840 x 2160. Formatet er forholdet mellem de to tal. 3840 divideret med 2160 giver 1,78, altså 16:9.

Formatet betyder noget, fordi dit lærred har et fast format, og filmen har sit eget. Passer de ikke sammen, bliver der enten sorte bjælker, eller en del af billedet bliver skåret af. Derfor er det værd at forstå de fire formater, du møder oftest.

Læs også guiden til lumen og opløsning, hvis du vil forstå, hvordan formatet og antallet af pixels hænger sammen med projektorens skarphed.

• 4:3 (1,33:1): det gamle tv-format og stumfilmens format. Det blev brugt til standard-tv, og det passede til tidlige tv fra 1940'erne og 1950'erne. Gamle film og tv-serier ligger stadig i 4:3.
• 16:10 (1,6:1): et format, der mest bruges til computerskærme og tabletter. I 2008 var det det mest almindelige format til LCD-skærme og bærbare, men efter 2010 overtog 16:9.
• 16:9 (1,78:1): det internationale standardformat til HDTV. Siden 2010 er det blevet det almindelige format, drevet af 1080p HD-standarden og lavere produktionsomkostninger.
• 2,39:1 (cirka 21:9): biografens anamorfe bredformat. CinemaScope var oprindeligt 2,35:1, men en opdatering i 1970 ændrede det til 2,39:1 for at gøre klip mindre synlige. Det kaldes ofte 21:9.

Oplysningerne er fra Wikipedias gennemgang af billedformater. Det vigtige at huske er, at langt det meste, du ser derhjemme, er 16:9, og at de fleste biograffilm er bredere.

Når et billede ikke har samme format som lærredet, tilføjes sorte bjælker. Der er to former:

• Letterbox: et bredt billede i et højere lærred. Der kommer bjælker over og under.
• Pillarbox: et smalt billede i et bredere lærred. Der kommer bjælker i siderne.

Regn efter: en film i 2,39:1 på et 16:9-lærred bruger kun 1 divideret med 2,39 gange billedets bredde i højden, altså 0,418 af bredden. Lærredet er 0,5625 af bredden højt. Forskellen er 0,144, hvilket er 25,6 procent af lærredets højde. Cirka 12,8 procent er sort øverst, og 12,8 procent er sort nederst.

Et 4:3-billede på et 16:9-lærred fylder 75 procent af bredden. De øvrige 25 procent er sorte bjælker, 12,5 procent i hver side. Et 16:10-billede fylder 90 procent af bredden på et 16:9-lærred, så der er 5 procent bjælke i hver side.

Bjælkerne er ikke en fejl. De er den måde, billedet bevares uden at blive strakt. Strækker du et billede, bliver mennesker høje og smalle, eller brede og lave. Det vil du ikke have.

På en projektor er bjælkerne sorte, hvis projektoren har et godt sortniveau. Hvis sorten er grå, ser bjælkerne ud som et lyst felt. Læs mere i guiden til kontrast og sort i projektor.

De fleste projektorer har 16:9 som native format. Et lærred i 16:9 passer derfor til de fleste. Det er også det, der passer bedst til streaming, tv, spil og de fleste film.

Er du især vild med biograffilm i 2,39:1, kan du overveje et bredere lærred. Så fylder filmene hele fladen, og du får et større billede. Men alt andet, fx tv-udsendelser og spil, får så sorte bjælker i siderne. Vælg det, du ser mest.

16:10-lærred er sjældent. Det passer til en computer eller en projektor med et 16:10-panel. Skal du bruge projektoren til præsentationer fra en bærbar, kan det give mening, men det er en nicheløsning.

Størrelsen på lærredet afhænger af rummets afstand og af projektorens kastelængde. Læs lærred, placering og afstand og kastelængde og afstand, før du vælger mål.

Projektorens native format er det format, som panelet eller chippen i projektoren har. De tre projektorer her er alle native 4K UHD i 16:9, altså 3840 x 2160, ifølge BenQ og Optoma.

Optoma skriver for UHZ66, at den også er kompatibel med 4:3 og 16:10. Det betyder, at den kan modtage signaler i de formater. Det ændrer ikke på, at panelets eget format er 16:9.

Viser du et 4:3-billede på en 16:9-projektor, bruger projektoren kun en del af panelets pixels. Det giver et billede med færre pixels end de fulde 3840 i bredden, men for gammelt indhold er det sjældent et problem.

Projektoren har typisk en indstilling for billedformat i menuen. Vælg automatisk, hvis du vil have det vist i det rigtige format. Vælg 16:9, hvis du vil have det udfyldt. Vælg ikke et strakt format, medmindre du kan lide forvrængning.

Bredformat giver en mere filmisk oplevelse, men det kræver en projektor, der kan fylde et bredt lærred, og et rum med plads. Du har to veje:

1. Behold 16:9 og accepter bjælkerne. Det er den enkleste løsning, og den virker med alt indhold.
2. Brug et bredere lærred. Det passer til biograffilm, men giver bjælker i siderne for alt andet.

De fleste vælger den første løsning. Billedet bliver stadig stort, og bjælkerne forsvinder i et mørkt rum. Se guiden til projektor til hjemmebiograf for, hvad der ellers betyder noget i et filmrum.

Skal du vælge lærred eller male en væg, så regn højden ud fra bredden. Højden er bredden divideret med formatets tal. Her er et eksempel med en bredde på 2,2 meter:

• 16:9: 2,2 divideret med 1,778 giver en højde på 1,24 meter.
• 16:10: 2,2 divideret med 1,6 giver 1,38 meter.
• 4:3: 2,2 divideret med 1,333 giver 1,65 meter.
• 2,39:1: 2,2 divideret med 2,39 giver 0,92 meter.

Det viser, at et bredformatslærred er cirka en fjerdedel lavere end et 16:9-lærred med samme bredde. Det bruger altså mindre højde, men også færre pixels.

Pixelregnestykket er det samme. En 4K-projektor har 2160 rækker pixels. En film i 2,39:1 bruger 3840 divideret med 2,39, altså cirka 1607 rækker. De øvrige rækker er sorte bjælker. Du ser altså film i 2,39:1 med cirka 74 procent af panelets højde.

Læg mærke til, at billedet på lærredet stadig har samme bredde. Det er kun højden, der falder. Derfor bliver billedet ikke mindre i bredden, selv om det ikke fylder hele panelet.

Der er fire fejl, som går igen, når billedet ikke ser rigtigt ud:

• Billedet er strakt. Personer ser for brede eller for smalle ud. Skift billedformat i projektorens menu til automatisk eller 16:9, og tjek indstillingen på den boks, der sender signalet.
• Billedet er skåret af. Kanten af billedet forsvinder. Slå overscan fra i menuen, hvis den findes, og vælg en indstilling, der viser hele billedet.
• Der er bjælker rundt om hele billedet. Så er billedet for lille til panelet. Tjek opløsningen på kilden, fx computerens skærmindstilling.
• Billedet passer ikke til lærredet. Zoom og flyt projektoren, til kanterne rammer lærredets kanter. Se guiden til skævt billede og keystone-korrektion.

Mange af problemerne løses i menuerne. Tag dig tid til at gennemgå indstillingerne, første gang du tilslutter en ny kilde.

1. Se på, hvad du ser mest. Er det tv, streaming og spil, så er 16:9 det rigtige.
2. Er det mest biograffilm, kan et bredere lærred give mening.
3. Tjek projektorens native format. De fleste er 16:9.
4. Tjek, hvilke formater projektoren understøtter, hvis du har gammelt indhold eller en computer.
5. Mål væggen. Et bredt lærred kræver mere bredde.

Vil du forstå, hvorfor billedet nogle gange er uskarpt eller skævt, så læs projektor uskarpt billede.